Dorte Gad, speciallæge i plastikkirurgi

Jeg er speciallæge i plastikkirurgi, kosmetisk kirurgi samt rekonstruktionskirurgi. Jeg har en meget bred plastikkirurgisk uddannelse, med særlig fokus på cancer og rekonstruktion efter dette, alle former for brystkirurgi, body sculpting, og fjernelse af overskydende hud efter massivt vægttab.

Jeg har 15 års erfaring som overlæge på plastikkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital og Rigshospitalet.

Sideløbende med dette har jeg siden 2008 udført kosmetisk kirurgi på flere privathospitaler bla. HC Andersen klinikken i Odense, Mølholm Privathospital i Vejle, Printzlaus Privathospital og Aleris Privathospital i Søborg.

Jeg har siden 2017 arbejdet i Grønland på Dronning Ingrid Hospital i NUUK.

Fra 2018 har jeg været ansat som lægefaglig konsulent i Styrelsen for Patientklager, og fra 2025 ansat i Beredskabsstyrelsens internationale personalepulje.

Jeg har overtaget klinikken på Diakonissestiftelsen den 1. maj 2026.

På klinikken behandler vi både patienter med henvisning fra egen læge samt private patienter. Vi opererer udelukkende i lokal bedøvelse.

Mit personale og jeg ser frem til at modtage dig, og give dig den bedste behandling i trygge rammer.